DKK 96,25 Ekskl. kortgebyr

Vocal Line, Sct. Pauls Kirke kl 17

14.12.2011 kl. 17:00 Sct. Pauls Kirke kl. 17, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 96,25 Ekskl. kortgebyr

Vocal Lines traditionelle julekoncert kan i år opleves enten kl 17, eller 19,30. Kom i julestemning sammen med os :-)

Vocal Line er et moderne a cappella kor med 30 sangere, dirigeret af Jens Johansen.

Koret blev dannet i 1991 i Århus og har som sit erklærede mål at være frontløber i udviklingen af den rytmiske korsang, nationalt såvel som internationalt. Gennem årene har Vocal Line konstant søgt at udvide grænserne for a cappella musikken, og koret sigter mod et stadig højere musikalsk niveau.

Gennem sin næsten 20-årige levetid har koret opnået stor anerkendelse i hele Europa og store dele af den øvrige verden, og Vocal Line kan desuden bryste sig af at have vundet en række, store internationale priser. I kraft af dette indtager koret en fornem position som forbillede for kor verden over.

Vocal Line tager udgangspunkt i den danske kortradition. Herfra har koret udviklet en stærkt personlig stil med elementer af pop, rock og jazz. Vocal Line formår som få andre at forene himmelstræbende, nordiske klange med personlighed og inderlighed.

Dette kombineret med korets velklingende, detaljerede og til stadighed eksperimenterende arrangementer får Vocal Line til gang på gang at fange og berøre sit publikum – ikke mindst takket være sangernes individuelle indlevelse og musikalitet, som på karakteristisk vis går op i en højere og særligt sammensmeltet enhed.

- ingen lyder helt som Vocal Line!