DKK 156,25 Ekskl. kortgebyr

Julekoncert - Hellig Kors Kirke

26.11.2016 kl. 16:30 Hellig Kors Kirke, København N
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 156,25 Ekskl. kortgebyr

Det århusianske vokalensemble Vocal Line udgiver i år sit første julealbum, som dermed er den syvende udgivelse fra det succesfulde kor. Koncerten i København bliver således en fejring af den nye cd, som under den samlende titel ”It’s Coming On Christmas”, indkapsler en stor del af de julesange, som Vocal Line har haft på repertoiret i løbet af korets 25-årige eksistens.

Vocal Line har altid søgt efter et dybere udtryk, såvel tekstligt som musikalsk, og dette gælder ikke mindst for de sange, der knytter sig til julen. Det er sange om forventning, glæde og lysets genkomst, men også om den julesorg, som mange kender til. Alle sange er arrangeret af såvel nuværende som tidligere korsangere, samt af korets dirigent gennem alle årene, Jens Johansen. Ved koncerten vil der også blive sunget sange fra korets nyeste repertoire under overskriften ”True North”.

Vocal Line har gennem årene turneret massivt i Europa, USA, Asien og Sydamerika og vundet en lang række internationale priser. Sidste år sang Vocal Line bla. for 180 mill. TV-seere i Brasilien ved fejringen af Kristus-figurens fødselsdag i Rio De Janeiro.

Vocal Line har samarbejdet med en lang række danske og internationale topnavne. Lige fra Bobby McFerrin over TV2, Tina Dickow, Mads Langer, Nabiha, Julie Maria og Rasmus Walter til koncerten på Orange Scene i 2014 med The Rolling Stones. Det nye julealbum er den syvende CD fra Vocal Line.

Www.vocalline.dk