DKK 157,75 (DKK 157,30 ved betaling med Dankort / VISA-Dankort)

Vocal Line - Brødremenighedens Kirke - Christiansfeld

27.11.2019 kl. 20:00 Brødremenighedens Kirke, Christiansfeld, Christiansfeld
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 157,75 (DKK 157,30 ved betaling med Dankort / VISA-Dankort)

Billetter: Voksne 150,- / Børn & studerende 100,- De nykårede europa-mestre i kor - Vocal Line - gæster Christiansfeld. Den 3. august vandt Vocal Line Eurovision Choir i Gøteborg i en intens, TV-transmitteret konkurrence mod ni andre kor fra hele Europa. En sejr der gav genlyd i medier over hele landet og har ført til endnu mere efterspørgsel i både ind- og udland. Der er nærmest statsgaranti for at julestemningen indfinder sig, når Vocal Line åbner dørene for sine traditionsrige julekoncerter. Koncerten byder på numre fra jule-udgivelsen ”It’s Coming On Christmas”. Et album som indkapsler mange af de julesange Vocal Line har haft på repertoiret gennem årene, men også helt nyskrevne arrangementer.

Vocal Line har altid søgt efter et dybere udtryk, såvel tekstligt som musikalsk, og dette gælder ikke mindst for de sange, der knytter sig til julen. Det er sange om forventning, glæde og lysets genkomst, men også om den julesorg, som mange kender til. Alle sange er arrangeret af såvel nuværende som tidligere korsangere, samt af korets dirigent gennem alle årene, Jens Johansen. Ved koncerten vil der også blive sunget sange fra korets nyeste repertoire under overskriften ”True North”.

www.vocalline.dk

DR Synger Julen Ind - Mit Hjerte Altid Vanker - Vocal Line


Vocal Line er et moderne a-cappella kor med 30 sangere, dirigeret af Jens Johansen.
Koret blev dannet i 1991 i Århus og har som sit erklærede mål at være frontløber i udviklingen af den rytmiske korsang, nationalt såvel som internationalt. Gennem årene har Vocal Line konstant søgt at udvide grænserne for a cappella-musikken, og koret sigter mod et stadig højere musikalsk niveau. Vocal Line tager udgangspunkt i den danske kor-tradition. Herfra har koret udviklet en stærkt personlig stil med elementer af pop, rock og jazz.

Vocal Line formår som få andre at forene himmelstræbende, nordiske klange med personlighed og inderlighed. Dette kombineret med korets velklingende, detaljerede og til stadighed eksperimenterende arrangementer får Vocal Line til gang på gang at fange og berøre sit publikum – ikke mindst takket være sangernes individuelle indlevelse og musikalitet, som på karakteristisk vis går op i en højere og særligt sammensmeltet enhed.

Gennem Vocal Lines 28-årige levetid har koret opnået stor anerkendelse i hele Europa og store dele af den øvrige verden, og koret kan desuden bryste sig af at have vundet en række, store internationale priser. i 2010 havde koret æren af at optræde side om side med den verdensberømte vokalekvilibrist Bobby McFerrin. Først i Jazz at Lincoln Center i New York, siden hen i Musikhuset under Aarhus Vocal Festival. I 2014 sang de med The Rolling Stones på Roskilde Festivalens Orange Scene, og i 2015 gav de en TV-transmitteret koncert for foden af Cristo Redentor i Rio de Janeiro, der nåede ud til 180 millioner seere.

Vocal lines 25 års jubilæum blev markeret i januar 2016 med en fuldstændigt udsolgt koncert i Aarhus Musikhus’ Symfoniske Sal. Her blev koret suppleret af solister som Julie Maria, Steffen Brandt og Mads Langer og et kæmpe kor bestående af 70 nuværende og tidligere Vocal Line-sangere.

- ingen lyder helt som Vocal Line!